den mørke have

Tilbage til projekter

“Det sorte hul” kaldes stedet, som er en af flere særhaver i Ellipsehaverne. Den er et forsøg på at skabe en maskulin have med mørkt løv og som i sin dystre fremtoning kan give et solidt modspil til de lyserøde haver, der for tiden er så populære. – Men det er ganske givet en af de sværeste opgaver man kan stille sig selv, og den er da endnu heller ikke set løst særlig overbevisnede ret mange andre steder. 18 søjler af klippet blodbøg danner en arkadesti langs indersiden af en krum hæk. Indenfor er plantet alskens vækster med mørkt løv og som kontrast er der, langs det lange smalle vandbassin, plantet gråløvede sommervækster for at skabe lidt modvægt til de mørke farver. Måske kan det blive et andet livsværk?