Et fritliggende hvidpudset stråtækt landhus i pagodestil og med formudtryk, kaldet japanisme fra 1970érne. Bygningen ligger på kanten af Midtjyllands højderyg med skovbryn til haven og vid udsigt over ager og sølandskab. Intentionen med stedet har været at forædle bygningens udtryk ved hjælp af nye støttemure, lette træskærme, grus og betonbelægninger, samt solitære himalyabirk, der både favner huset, skaber nye opholdspladser i bygningens eksteriør samt trækker landskabet helt ind til ejendommen. Der anvendes sparsomme og enkle beplantninger og de hårde og uprætentiøse belægningsmaterialer skal underlægge sig stedets oprigtighed og samtidig skabe sammenhæng mellem bygning, have og landskab.
