Haven på DR-TV

Tilbage til projekter

Sted: Odder i Østjylland/ Jordbund: Tung lerjord/ Karakteristika: Et hypodromeformet rum af taks, belliggende i et fladt terræn, der tidligere har været anvendt til landbrugsjord igennem mange årtier. Stedet er senere blevet anvendt til eksperimentelle forsøg i økologisk sammenhæng med bl.a. dyrehold, komposteringer og plantesamlinger Ejer: Selvejende institution.

En have til tv-programmet `Seernes Have´ på DR2 i 2005, realiseret imellem 8 programmer over en periode på 6 mdr. Sideløbende med tilrettelægger og værtsrollen, blev opgaven også at formgive og vælge planter til et plant, tomt rum, og som over det forholdsvis korte tidsrum, skulle syne af noget på tv-skærmen. Arealet var omkranset af en velvoksen takshæk og stedet blev struktureret i tre afdelinger med bl.a. en lille trelænget vold af muldjord ved to nye kubeformede haveskure, en ny ellipseformet græsplæne rundet af nye blomsterbede og et rektangulært plankeværksrum transformeret fra kompostareal til et lille enkelt befæstet gårdrum. Projektet lykkedes i samarbejde og med medarbejdernes store plejeindsats fra Økologiens Have ved Odder.